fredag den 20. august 2010

Ged i computeren og en fin lille gave...


Hvor kan det bare ødelægge alt, når ens computer skal til reparation. Min (læs arbejdscomputer) har lige været af sted, og har fået hammeren, en totalt slettelse af alt. Efter at ha taget en "kold turker", og klaret de værste abstinenser på min kærestes 10 " computer og min gamle, som skal bruge omkring 30 min på at starte op, var glæde stor i dag, da jeg havde den med hjem fra arbejde. Tankerne fløj igennem hovedet med alle de ting jeg skulle lave i weekenden på computeren, redigere billeder, blogge, ja der var 100 ting jeg ikke kunne vente med, at komme i gang med. Hele stemningen blev dog hurtigt ødelagt, da jeg ikke kan logge ind på computeren, humøret er helt i bund, og har nu brugt 30 min på at starte den gamle computer op, for blogges skulle der altså.
Nå men det jeg ville vise, var noget som bare reddede min weekend, godt nok for 1 uge siden, men hvor er det bare så overdrevet dejligt at modtage post, og specielt når det er en lille pakke. Jeg har været så heldig, at modtage en rigtig fin vimpel fra hende her. Jeg havde været en af de heldige, som jo har fået opskriften på den hæklede mumitrold, og tænkt fordi jeg havde kæmpet mig igennem opskriften, ja så var der en lille gave til mig. Helt fantastisk. Vimplen er bare i de fineste farver, og pynter allerede på et gammelt skab, som trængte til lidt fornyelse...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar