søndag den 6. juni 2010

Bryllup og høje hæle...


Lørdagen stod i brylluppenstegn her hos os. Dog var det ikke os der skulle giftes, men vi skulle til bryllup hos nogle i den nærmeste familie... Hele lørdagen foregik derfor i bedste "Sex and the city" stil, men at blive klar. Kjolen, stilletter, cluchs og alt det andet var på plads, krøllerne ville for en gangs skyld krølle helt rigtig, makeuppen var lagt, ja alt var næsten klart. Dog manglede fødderne lige en omgang peeling, samt så skulle der lige lakkeres lidt på negle, både på fingre og tæer. Humøret fejlede intet, og der var masser af overskud, så blev også lige til en gang retning af neglebånd på tæerne, mm.... Ja som sagt alt var klart... Da min kæreste var omklædt i smoking, manglede jeg kun lige, at hoppe i de fine stilletter, 10 cm er jo ingen ting, kun et plus, når man kun måler 165 cm.... Godt nok var det noget mere over jorden end jeg er vant til, men hallo... hvem skulle ikke kunne klare det for en aften, ja jeg spørger bare.... Hurtigt smuttede jeg i stilletterne og vi var klar til afgang. Men pludselig fik jeg en ret underlig fornemmelse i tæerne, tænkede om jeg havde spildt vand på fødderne, eller noget i den stil. Da jeg kiggede ned, var det første der ryger igennem mit hovedet bare shit.... For det syn jeg mødte var bare blod der pipler ud fra mine tæer, eller nærmere betegnet negleroden ved begge storetæer... Hvad var det lige der sker her tænker jeg.... ja jeg fattede intet. Tankerne vælter igennem hovedet, og alt den "sex and the city" steming jeg havde været i hele dagen, var helt væk. I mit forsøg på ikke, at gå helt i panik, og ikke få blod på alt, kom jeg frem til følgende konklusioner. Eneten havde jeg været lidt for grundig med neglebåndssaksen, og måske lige klippet lidt mere af end jeg skulle, ellers så var det simpelthen vægten af mit legeme, som tæerne ikke lige kan klarer i den højde. Der må simpelthen være sket et overtryk i tæerne, som kun kunne udlignes ved, at bloden strømmer ud i stride strømme... Nå men får da blodet under kontrol, og vi kan drage af sted til kirken, dog undgår jeg de fine plastre, som jeg altid har med, da jeg tænker jeg ikke behøves mere opmærksomhed på tæerne, ved hjælp af peter plys plastre.
Hele festen forløber fint, sel vom jeg dog til tider lige tjekker en ekstra gang, om der skulle være overtryk igen... Da kl. er hen af 3, må jeg dog ty til mine elskede birkenstock sandler, for at klarer gåturen hjem, ikke just det pæneste sammen med din fine kjole, men hellere være praktiske end pæn på det tidspunkt;0)
Der er nu kun ca. 1 måned til næste bryllup, så går faktisk og overvejer, og lidt træning, måske kan være vejen til at undgå et blodbad igen....

2 kommentarer:

  1. He, heeee...ku' lige se dig gå i panik der :-) Med flotte, det er de dæleme!

    SvarSlet
  2. Ja synes også de er lidt elegante, hvilket jeg godt kan have lidt brug for nogle gange. Men desværre er mine fødder hvis bare ikke skabt til dem;0(

    SvarSlet