Tumpen ved maskinen

Min morgen startede med, at tjekke bloggen, og jeg blev så inspireret af, at læse hvad hende her havde skrevet. Må sige, at trængen til en symaskine også melder sig til tider, så min tanke var, at jeg lige så godt kunne gå i gang med næste projekt, nu hvor mit hækleprojekt var færdig. Jeg var meget optimistisk, for som jeg ofte tænker hvor svært kan det så være.... Jeg har idéerne, stoffet er indkøbt, ja og så er det bare at klippe og trykke på pedalen ikke......
Men nemt nok gik det også, altså hvis man ikke har de helt store forventninger, og mine er bare at der kommer noget ud af det, som hænger sammen. Egentlig gik alt fint, lapperne blev syet sammen, der blev strøget ind imellem, og ja ingen ko på isen, som man siger... Men så skulle den så lige syes sammen, altså så der kunne komme en pude ind i, og så ville den være klar i sofaen når min kæreste kom hjem, klar til at modtage masse komplimenter. MEN så skete det, og jeg tænkte bare shit, shit, shit.... For hvor lam og dum kan man lige være. Ja jeg tænker, er det symaskinens skyld eller tumpen der sidder ved den... Jeg havde simpelhen syet den sammen med en ret og en vrang side i stedet for vrang imod vrang... Nå men efter lidt surmulen, fik jeg travlet puden op igen, og syet den rigtig sammen. Totalt spild af tid, men måske en af de ting der sker når alt går lidt for godt, og man glemmer at tjekke tingene.
Måske jeg lige skal overveje det med en symaskine på ønskelisten lidt endnu...