torsdag den 22. juli 2010

Shopping, shopping og lidt mere shopping...


Min kære kollega Majken og jeg tog en lille shoppetur til Nordstan i Göteborg den anden dag. Vi havde egentligt snakket om det i noget tid, at det kunne være sjovt, så det var dejligt, at det kunne passe her i ferien. Billetterne blev bestilt, og vi drog ad sted. Var dog ved, at være bange for, at vi ikke kom af sted, da mit tog startede med at være forsinket så vi ville have svært ved at nå frem til tjek in. Da Majken hentede mig ved toget, ville hendes bil ikke starte, og vi måtte tage en taxa til færgen, som kun var 1,5 km væk, men af sted skulle vi altså.
Nå men endelig kom vi da til Göteborg, og hurtigt fandt vi frem til Nordstan og som eftermiddagen gik, blev rygsækken ret tung. De fleste ting var ret billige, da kursen jo er ret lav, så hurtigt kom der 2 par fine ballerinaer i tasken. Fandt også det hudplejemærke jeg bruger Decleor, og fik fyldt lidt mere i tasken. Sparede så meget, så fik næsten et af produkterne gratis, i forhold til hvis jeg købte det i DK.
Der var den fedeste butik i centret, "Lagerhaus" hvor man kunne finde alt man ikke kunne leve uden. Bl.a. fik jeg en fin bakke med ice cones, cupcakes plaster, servietter med cupcakes, og ikke mindst den fineste lysestage med sorte blomster.
På færgen hjem gik jeg lidt i barndommen, fandt noget slik som jeg ikke har fået siden jeg var barn, ja sådan ca. for 25 år siden i hvert fald (lidt kikset for plejer jo, at sige jeg kun er 22 år, så den holder nok ikke længere;0(...) Men der var der de her kiks (Kex) med chokolade både i mellem og rundt om. Ja tænderne løber allerede i vand, så må hvis snart ud i køkkenet og hente nogle i slikdåsen. Der var også de her lakridsstænger med lemon (Lemon Lakritsi), en ret sjov sammensætning, men bare for god. Tror måske de skal prøves inden man forstår det. Blev også lige tid til, at købe parfumer til min kæreste og jeg på færgen. Jeg fik købt "Pure", med duft af orkide og vanilje, helt klart en der kan anbefales.
Vi ankom trætte til Fr.havn om aftenen, og heldigvis virkede bilen igen, så vi kunne komme hjem med alle indkøbene....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar