lørdag den 31. juli 2010

Tumpen ved maskinen


Min morgen startede med, at tjekke bloggen, og jeg blev så inspireret af, at læse hvad hende her havde skrevet. Må sige, at trængen til en symaskine også melder sig til tider, så min tanke var, at jeg lige så godt kunne gå i gang med næste projekt, nu hvor mit hækleprojekt var færdig. Jeg var meget optimistisk, for som jeg ofte tænker hvor svært kan det så være.... Jeg har idéerne, stoffet er indkøbt, ja og så er det bare at klippe og trykke på pedalen ikke......
Men nemt nok gik det også, altså hvis man ikke har de helt store forventninger, og mine er bare at der kommer noget ud af det, som hænger sammen. Egentlig gik alt fint, lapperne blev syet sammen, der blev strøget ind imellem, og ja ingen ko på isen, som man siger... Men så skulle den så lige syes sammen, altså så der kunne komme en pude ind i, og så ville den være klar i sofaen når min kæreste kom hjem, klar til at modtage masse komplimenter. MEN så skete det, og jeg tænkte bare shit, shit, shit.... For hvor lam og dum kan man lige være. Ja jeg tænker, er det symaskinens skyld eller tumpen der sidder ved den... Jeg havde simpelhen syet den sammen med en ret og en vrang side i stedet for vrang imod vrang... Nå men efter lidt surmulen, fik jeg travlet puden op igen, og syet den rigtig sammen. Totalt spild af tid, men måske en af de ting der sker når alt går lidt for godt, og man glemmer at tjekke tingene.
Måske jeg lige skal overveje det med en symaskine på ønskelisten lidt endnu...

fredag den 30. juli 2010

Mumitrolden er endelig færdig


Jeg har været en af de heldig, som har fået opskriften på en hæklet mumitrold af Christina, som har bloggen .
Da jeg er ret ny i faget for hækling, var det noget af en projekt, at gå i gang med. Havde flere gange kigget opskriften igennem, hvorefter at lægge den fra mig igen, simpelthen fordi den var lidt uoverskueligt. Nå men fik efter noget tid købt garnet, så i gang skulle jeg jo.
Var sammen med min højgravide veninde til bryllup, hvor jeg glad fortalte om mit projekt, som godt nok ikke var startet endnu, men som jeg lige undlod at komme ind på. Min veninde blev helt vildt, og ville meget gerne om jeg kunne lave en til hende, og da jeg jo havde blæret mig en del med mine hækleevner (er som om jeg aldrig lærer, at det ikke kan betale sig, at fylde lidt for meget fyld på, når man skal imponere veninderne). Nå men vi kom frem til et kompromis, om at bare den var færdig inden hendes pige skulle starte i bh. kl. (hvilket jo også ville give mig ca. 6 år, at løbe på). Men efter brylluppet gik jeg i gang, for synes nu det var for længe, at ha mumitrolden hængende over hovedet i 6 år.
Nå sige, af en nybegynder har det kostet mange hjerneceller og svedperler, men ved hjælp af en kollega, den lokale stofbutik og familiemedlemmer, som havde den mindste forstand på hækling, er det nu endelig lykkes, at få den færdig. Endda lige i tid til, at min veninde fødte hendes lille pige, som kom til verden i mandags. Da jeg skal give mumitrolden til en pige, har jeg valg at pynte den, som den mumitrold med pandehår og et armbånd rundt om foden, da den bare er for nuttet... Er så bare spændt på, at skulle ud og aflevere den inden alt for længe...
For ikke helt at gå i stå med at hækle, er der allerede købt garn ind til næste projekt, nemlig en pude....

torsdag den 29. juli 2010

Sommerkup.


Var en tur i Skagen i søndags med min familie, og vi var selvfølgelig igennem alle butikkerne deroppe... Til mit held fik jeg lige lavet min sommers bedste køb, da jeg fandt en Emami sat ned fra 999,- til 499,-, og ikke nok med det, så der var der 50 % i hele butikken, så blev til 249,50 kr jeg skulle af med... Ja så spørg bare om min dag var reddet. Havde nemlig haft planlagt her i ferien, at jeg ville forsøge mig med at sy en selv, men manglede bare at købe stoffet et sted...
Blev selvfølgelig ikke værre af, at turen hjem var via Tversted, med stop ved det Blå is hus. Ja hvad mere kan redde en søndag, end god shopping og is....

Jubbiiii yeeaaa


Endelig en ting mere til sættekassen;0)
Har ledt som en gal efter en Minnie Mouse figur, til at pynte i min sættekasse ved siden af Mickey Mouse. Jeg er nemlig helt vildt med Minnie og Mickey, ikke bare sådan lidt, men er næsten en besættelse nogle gange. Hver gang jeg ser noget med enten Mickey eller Minnie på, er jeg bare nød til at købe det, og der skal virkelig meget overtalelse til, at jeg ikke skal flår dankortet op, og kører med det med det samme.
Nå men skulle lige i Super Best efter kartofler, og mit øje fangede lige en indkøbsvogn med tilbud i. Der var der sådan nogle små Disneyposer, sat ned til 15 kr. som indeholdte forskellige figurer. Fik hurtigt 2 ned i kurven, og løb til kassen for at betale. Var ikke mere end ude i indgangen før jeg flåede poserne op. Første var med Andersine, må sige mit humør dalede lidt, for havde nu håbet på en anden. Nå men tog så anden posen op, og til alt held var det Minnie Mouse i fin lyserød kjole... Registrede slet ikke det regnede en del på vejen hjem, utroligt hvor lidt der skal til, at gøre en regnvejrsdag rigtig god;0)

mandag den 26. juli 2010

Lidt pynt.


Har endelig fået min fine lysestage fra Göteborg sat sammen med nogle jeg havde i forvejen. Synes det pynter rigtig fint på spisebordet...

torsdag den 22. juli 2010

Shopping, shopping og lidt mere shopping...


Min kære kollega Majken og jeg tog en lille shoppetur til Nordstan i Göteborg den anden dag. Vi havde egentligt snakket om det i noget tid, at det kunne være sjovt, så det var dejligt, at det kunne passe her i ferien. Billetterne blev bestilt, og vi drog ad sted. Var dog ved, at være bange for, at vi ikke kom af sted, da mit tog startede med at være forsinket så vi ville have svært ved at nå frem til tjek in. Da Majken hentede mig ved toget, ville hendes bil ikke starte, og vi måtte tage en taxa til færgen, som kun var 1,5 km væk, men af sted skulle vi altså.
Nå men endelig kom vi da til Göteborg, og hurtigt fandt vi frem til Nordstan og som eftermiddagen gik, blev rygsækken ret tung. De fleste ting var ret billige, da kursen jo er ret lav, så hurtigt kom der 2 par fine ballerinaer i tasken. Fandt også det hudplejemærke jeg bruger Decleor, og fik fyldt lidt mere i tasken. Sparede så meget, så fik næsten et af produkterne gratis, i forhold til hvis jeg købte det i DK.
Der var den fedeste butik i centret, "Lagerhaus" hvor man kunne finde alt man ikke kunne leve uden. Bl.a. fik jeg en fin bakke med ice cones, cupcakes plaster, servietter med cupcakes, og ikke mindst den fineste lysestage med sorte blomster.
På færgen hjem gik jeg lidt i barndommen, fandt noget slik som jeg ikke har fået siden jeg var barn, ja sådan ca. for 25 år siden i hvert fald (lidt kikset for plejer jo, at sige jeg kun er 22 år, så den holder nok ikke længere;0(...) Men der var der de her kiks (Kex) med chokolade både i mellem og rundt om. Ja tænderne løber allerede i vand, så må hvis snart ud i køkkenet og hente nogle i slikdåsen. Der var også de her lakridsstænger med lemon (Lemon Lakritsi), en ret sjov sammensætning, men bare for god. Tror måske de skal prøves inden man forstår det. Blev også lige tid til, at købe parfumer til min kæreste og jeg på færgen. Jeg fik købt "Pure", med duft af orkide og vanilje, helt klart en der kan anbefales.
Vi ankom trætte til Fr.havn om aftenen, og heldigvis virkede bilen igen, så vi kunne komme hjem med alle indkøbene....

onsdag den 21. juli 2010

To do listen...


I januar lavede jeg en "To do" liste til mig selv. Jeg havde en ide om, at der var en hel del ting, som jeg skulle lærer i år, som lige som om hører sig til. Bl.a. var der flere forskellige filmklassisker, som jeg ville se, som Casablanca og Breakfast at Tiffany´s. På min liste stod der også, at jeg skulle lærer at spille skak, sy på symaskine, strikke og hækle. Ja listen var egentligt uendelig...
Men tiden den går jo ret hurtigt, når man nu kommer i gang med året, og da der stod juni i kalenderen, havde jeg kun nået 2 film fra min "To do" liste, noget måtte gøres, hvis jeg skulle have mulighed for at nå den i år.
Da jeg har 5 ugers ferie, og har fået lidt blod på tanden efter at surfe rundt på bloggen, tog jeg "tyren ved hornene" og søgte råd og vejledning hvor jeg kunne, for nu skulle der ske noget. Heldigvis har jeg en kanon multikreativ kollega, som ejer uaner af tålmodighed, hvilket er påkrævet når jeg skal vejledes. Efter at være startet med noget nemt, som armbånd, har jeg ved egen hjælp nu gået videre, og efter en del pusten og prusten er der kommet en fin rund pude ud af alt besværet.
Er rimelig tilfreds med resultatet, og synes den nye pude matcher den anden pude jeg syede den anden dag, ret godt.
Nu tror jeg så tiden er kommet til at gå et skridt videre i hækelverden, dog mangler jeg min "vejleder" fra arbejdet lidt meget, da jeg ikke helt har knækket koden til mit næste projekt endnu, så måske jeg må søge hjælp et andet sted.

Uundværlig lip balm


Er simpelthen nød til lige, at vise min nye lip balm. Skulle egentlig bare have fyldt op med ingrediencerne til min morgen smothie, samt diverse univeral cremer til myg, rifter og udslæt på helsebasens hjemmeside, men brugte lige lidt ekstra tid til, at surfe rundt og se deres nye varer. Fald over denne her lip balm med Lemon smag og SPF 15, hvilket jeg ikke kunne stå for. Synes bare designet er for lækkert....

lørdag den 17. juli 2010

Syjomfruen i gang.....


Da jeg har rigtig lang sommerferie i år (5 uger), og skal holde den alene, pga. min kæreste skal arbejde, tænkte jeg det var et fint tidspunkt, at tage hul på nogle af alle de ting, som har haft planer om at lærer, men som ikke er lykkes endnu. Indtil videre er det blevet til symaskineprojektet... Ja har aldrig lige knækket koden til sådan en symaskine, men er blevet lidt fasineret af det, efter jeg er begyndt at følge med her på bloggen. Fik kun kørerkortet dertil i folkeskolen, fordi min lærer havde ondt af mig, og hjalp mig igennem det.
Nå men startede i går med at hente maskinen hos min mor, og gik så i gang i dag. (Skulle lige samle lidt mod tror jeg...) Efter et par timer, og nok et par grå hår mere, er der kommet et færdigt resultat, som jeg egentlig er helt tilfreds med, selvfølgelig i min ynglings farve...
Må sige her bagefter, var det jo egentlig ikke så svært, som jeg havde ventet, men den er måske heller ikke helt snore lige, men acceptabel vil jeg mene. Måske det bliver til endnu en pude i morgen.... Nu må vi se, skal nemlig til cowboyfest i aften, så må lige se hvor vildt det bliver, inden jeg tager stilling til endnu en pude... Yeeeehhhhhaaaaa
Lige et fif som jeg måtte kreaerer, da jeg ikke kunne få fat i en rund pude. Købte en firkantet pude, som jeg har syet rund, hvilket virker ret fint... Måske det er sådan noget alle ved, men for en syjomfru som mig, er det en vild opfindelse...

tirsdag den 13. juli 2010

En fantastisk gave..


Til min fødselsdag i januar ønskede jeg mig et nyt ur fra Techno Marine, som jeg egentligt godt vidste jeg ikke fik, da jeg synes prisen var lidt i overkanten..... Meeeeen uret fik jeg af min kæreste, dog først på et hjemmelavet gavekort, da de ikke havde flere hjemme i butikken.
Da der var gået nogle måneder, og de stadigt ikke havde fået nye hjem i butikken, tog jeg sagen i egen hånd, og fandt en anden butik, hvor jeg var heldig, at de i den følgende uge ville modtage en masse ure. Jeg blev skrevet op, og af sted i bilen det gik, da urene var ankommet. Købte først uret, som min kæreste havde tænkt jeg skulle have, men var som om der var noget ved uret der ikke var helt rigtigt. Så allerede få dage efter var jeg af sted for, at bytte det til en større model, hvilket jeg ikke har fortrudt, da det har været limet til armen siden.
Men så kom problemet med urrem/lænke.... Der fulgte en læder- og gummirem med til uret, men det var muligt at købe en lænke dertil, som de nok ikke ville blive ved med at kunne skaffe (god salgteknik..) Det gav en del overvejelser i hovedet, men efter at ha en lænke lagt til side i nogle måneder, har jeg endelig hentet den i dag, og hvor pynter det bare. Synes det var alle de mange penge værd, og fedt at have et ur hvor man kan skifte remme på...
Tror ikke det er sidste gang jeg skal forbi butikken, da de også har de fineste smykker, så måske det bliver gavekort til skal på ønskelisten til jul..

fredag den 9. juli 2010

Er det uhøfligt at sige nej tak....


Min kæreste råbte lige ude fra køkkenet, om jeg ikke kom derud. Han havde lige været oppe og træne vores hund, så tænkte det nok var et eller andet smart, som de havde øvet jeg skulle se. Men nej, han stod simpelthen med min absolut ynglingsis, nemlig Fish Food fra Ben & Jerry´s, noget jeg er blevet afhængig af, efter jeg er begyndt, at følge med på bloggen.... Nå men isen kom lige i fryseren, men allerede efter 30 min kom den ud og ind i stuen. Min fornuft sagde godt nok, at jeg nok skulle holde igen med isen, men selv kvalmegrænsen fik mig ikke til at stoppe, inden alle fiskene er væk i bøtten.... Bare for fristende her i varmen...

torsdag den 8. juli 2010

Så blev den endelig færdig


Så blev sættekassen færdig. Skulle bare lige kigge lidt på de forskellige tapet stykker jeg havde tilbage, og pludselig gik der 4 timer, og den var færdig. Nu er problemet bare hvor den skal hænge, har nemlig ikke plads nogen steder, men det er jo altid rart at have noget på lageret...
Men en ting er blevet klart for mig, det er altså sidste sættekasse jeg laver... I hvert fald indtil videre;0)

tirsdag den 6. juli 2010

Projektet der ikke skulle gentages...


Var lige en smut forbi genbrugsbutikken, og i en hjørne stod der noget, som jeg tror jeg var ment for mig, at tage med hjem. Havde ellers efter sidste forsøg, lovet mig selv, at der ikke kom flere ind over dørtrinet. Meeennnn det her var jo en lille sættekasse, kun halv størrelse af den sidste jeg lavede, og så til 50 kr, ja så var den jo næsten gratis. Satser på at få den færdig i første del af min ferie, så er i gang. Har slebet, grundet og malet, så nu er tiden kommet til det sjove med, at dekorere i de små rum. Fortsættelse følger senere...

fredag den 2. juli 2010

Mums...


Så er ferien i gang, 5 uger det er bare helt vildt. Tror ikke jeg har prøvet det siden jeg gik i skole, med så lang en ferie.
Nå men fik lige lavet lidt mysli, til at nyde i ferien. Er godt som morgen mad eller som et mellemsmack, gerne med frugt og yoghurt til.
Her følger lige opskriften, hvis nogle skulle blive fristet.

Lækker mysli
6 dl havregryn
4 dl speltflager
2 dl solsikkefrø
2 dl sesamfrø
2 dl hørfrø
1-2 dl rosiner
1 håndfuld blåbær
3 dl abrikoser

Rist havregryn, speltflager, solsikkefrø, hørfrø og sesamfrø i flere omgange i ovnen ved 175 grader i ca. 10-15 min. Rør godt rundt i det, så det ikke bliver brændt.
Hæld blandingen i en stor skål og lad det køle af.
Opbevar i en lufttæt dåse.
God fornøjelse!