torsdag den 13. maj 2010

Endelig færdigt med vinterprojektet....


En veninde og jeg blev her i løbet af vinteren enig om, at som alle andre var vi også nød til at få lavet en smart sættekasse... De var lige som om over alt hvor vi kiggede, både i blade, på nettet og hos alle ens venner... Ja udenfor ville vi ikke føle os længere.
Så vi gik i gang, fik anskaffet sættekasser, fik dem slebet, malet, malet og ja lige malet lidt igen. Jeg havde lidt problemer med at vælge farve, så der skulle jo males om en del gange. Men vi havde jo det sjove i vente, så humøret var stadigt højt... Jeg skal lige sige min veninde havde 40 rum i hendes sættekasse, imens jeg havde 132 rum, mindre kunne jo ikke gøre det;0|
Det skal også lige siges, at det nok så nemmere ud i bladene, end det egentligt var, for hold op hvor skal det hele bare passe sammen, og man skal godt nok være nøjagtig... Men efter flere arbejdslørdage med sved, tårer og flere kriser, kunne vi endelig vise vores stolte resulatat frem til kærester og familien. Synes dog ikke det var med helt samme begejstring vi blev mødt, som vi selv havde.
Min kasse hænger nu fint og pynter på væggen, næste problem er jo så at få fyldt rummene op.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar